Undersøgelser

David Hume David Hume er en af de betydeligste skikkelser i den vestlige filosofi og den britiske empirismes mest indflydelsesrige repræsentant. Med denne bog præsenteres hovedværkerne

En undersøgelse af den menneskelige forstand
En undersøgelse af moralens principper

hvori Hume formulerer sin berømte teori om menneskets erkendelse og moral og historiker. Den fremmeste repræsentant for den såkaldte skotske oplysning. Tilhører gruppen af britiske empirister, som blandt andet tæller John Locke og George Berkeley.

OM FORFATTEREN
David Hume (1711-­1776) skotsk filosof og historiker. Den fremmeste repræsentant for den såkaldte skotske oplysning. Tilhører gruppen af britiske empirister, som blandt andet tæller John Locke og George Berkeley.

Arbejdets filosofi

Lars Fr. H. Svendsen Det moderne menneske har enorme forventninger til arbejdslivet. Det skal være sjovt, meningsfuldt og fyldt med skønne kolleger. Arbejdet er en stor del af identitetsskabelsen: Vi bruger vores arbejdsliv til at realisere os selv. Men hvad sker der, hvis arbejdslivet skuffer os? Og måske nok så vigtigt: Hvad sker der, når vore forventninger faktisk opfyldes? Er der så risiko for, at vi ignorerer alle de ting i livet, som er langt vigtigere end jobbet?

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen, kendt for bl.a. Kedsomhedens filosofi og Ondskabens filosofi, giver i denne bog et overblik over klassiske og moderne arbejdsteorier, og undervejs strør han om sig med populærkulturelle henvisninger og fortæller åbent om sine egne joberfaringer fra rengøring over sportsjournalistik til kometkarrieren som filosofisk bestsellerforfatter. Vi hører om arbejde som kilde til alt fra dyb personlig tilfredsstillelse til total kedsomhed – og på rejsen fra Marx til McJobs er det ikke altid til at forudse, hvor det meningsfulde ligger gemt.

Svendsen maner til forsigtighed i forhold til at skrue forventningerne til arbejdet for højt op – men advarer samtidig mod forestillingen om lykke som frihed fra arbejde. Selv om vi af og til er trætte af at arbejde, ville mange formentlig blive desperate uden de rammer og det sociale netværk, som arbejdet bringer ind i vores liv.

Om videnskabelig viden

Asger Sørensen

Learkomplekset

Lars-Henrik Schmidt

Lars-Henrik Schmidt ser ånden fra Shakespeares King Lear stige op i vor egen tid.

Det er tragedien om kongen, som frivilligt overdrager sin indflydelse til sine døtre. Han gør det i sikker forventning om, at situationen ikke vil revolutionere nævneværdigt, men skuffes, da en ny magt, døtrenes magt, træder frem på scenen med jalousi, selvmord og kongedømmets sammenbrud til følge. I dag gentager tragedien sig symbolsk i det moderne selv, i familien, i skolerne og i andre institutioner: Magten abdicerer uden i virkeligheden at ønske at miste sit greb. Learkomplekset betegner autoriteternes aktuelle krise, troen på, at man kan abdicere og forvalte in absentia - og så skuffelsen derpå.

Bogens gennemgående påstand er, at Learkomplekset kan dokumenteres i de sammenhænge, hvor autoriteten forsvinder, hvor magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse.

Schopenhauers filosofi

Søren R. Fauth Hans tænkning er ouverturen til det moderne verdensbillede, hans erkendelsesteori peger langt udover sin samtid, hans etiske overvejelser er dybt originale, og hans betydning for det 19. og 20. århundredes musik, litteratur, billedkunst og kultur kan næppe overvurderes. Kafka, Wagner, Beckett, Proust, Tolstoi, Mann, Borges, Strindberg – alle var de dybt præget af Schopenhauer.

Arthur Schopenhauer (1788-1860) var hele sit liv drevet af en utrættelig vilje til at finde frem til sandheden, sandheden om verden, om menneskene – sandheden for enhver pris. Med en eminent stilistisk brillans, en sproglig saft og kraft, der kun med få undtagelser har mødt sin lige i den europæiske filosofis historie, udkastede han sin teori om verden som vilje og forestilling.

Denne bog følger Schopenhauer i hans søgen efter sandheden og fremstiller ham som systematisk filosof fuldt på højde med både Kant og Hegel.

Søren R. Fauth (f. 1971) er germanist, litteraturforsker og forfatter. Professor ved Aarhus Universitet, dr.phil. fra Syddansk Universitet på en afhandling om Schopenhauers betydning for Wilhelm Raabe. Har blandt andet oversat Arthur Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling.

Nietzsche som etiker

Mette Blok

Med udgangspunkt i værkerne Schopenhauer als Erzieher og Also sprach Zarathustra tager Mette Blok Friedrich Nietzsches filosofiske status op til overvejelse og søger at rehabilitere ham som etiker.

I bogen vises det, hvordan Nietzsches velkendte, aggressive moral- og religionskritik må ses på baggrund af hans positive, opbyggelige bidrag til en ny moral og en anderledes forstået religiøsitet, der lader platonismen bag sig og plæderer for en særlig form for naturalisme. Hermed går forfatteren imod to hovedstrømme i Nietzsche-receptionen. Dels den engelsksprogede, der typisk ser Nietzsche som undergraveren af enhver moral, dels den tyske, der i traditionen efter Heidegger snarere ser Nietzsche som metafysiker end som etiker.

Bogen bidrager således til en ny forståelse af Friedrich Nietzsches filosofi.

Mette Blok, mag.art. i filosofi og ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet.

Etik uden moral

Ole Bjerg I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret.

Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres.

Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.

Læring og erkendelse

I bogen Læring og erkendelse tematiseres forholdet mellem læring og erkendelse med henblik på at undersøge, hvordan læringsbegrebet tematiseres inden for filosofien.

Forholdet mellem erkendelse og læring tematiseres i bogen, dels som en diskussion af forskelle, ligheder og mulige samspilsmuligheder mellem henholdsvis erkendelsesbegrebet og læringsbegrebet set i et henholdsvis filosofisk og et læringsteoretisk perspektiv, og dels som en tematisering af forskellige indholdssider i erkendelsesprocesser knyttet til læring.

Bogen henvender sig både til filosoffer, der er interesseret i læringsteori og til læringsteoretikere, der er interesseret i filosofisk begrebsligt arbejde i forhold til læringsteori. Bogen henvender sig til studerende og undervisere i læringsmiljøer der arbejder filosofisk teoretisk med erkendelse og læring. 

Bogens bidragsydere befinder sig i spændingsfeltet mellem læringsteori og filosofi.

I samme serie:
Filosofiske perspektiver på kollektiv læring 

Filosofiske perspektiver på kollektiv læring

Kollektiv læring har gennem de sidste fyrre år tildraget sig stadig større bevågenhed. Den stigende interesse kan have mange forskellige årsager. I filosofien har man generelt bevæget sig fra en individualistisk til en mere social tankegang, og inden for samfundsvidenskaben er det blevet almindeligt at anlægge et organisationsperspektiv på institutioner.

Samarbejde og gruppedynamik ses i mange sammenhænge som en måde, hvorpå man kan opnå forbedrede resultater med de samme eller færre resurser. Ændringer i den pædagogiske og uddannelsespolitiske dagsorden har ligeledes været med til at sætte kollektiv læring på dagsordenen, bl.a. i kraft af den øgede betydning af projektarbejde og et stærkere fokus på generelle arbejdsformer i forhold til specifikt fagligt indhold.

Ikke desto mindre har kun få filosoferet over kollektiv læring som sådan. Der er skrevet meget om de sociale rammer for læring, men oftest på en måde så det primært drejer sig om betingelser for individuel læring. Inden for ældre vestlig såvel som ikke-vestlig filosofi har man nok beskæftiget sig med, hvordan man i fællesskab kan og bør lære noget, men heller ikke her har man forholdt sig direkte til den kollektive lærings natur og betingelser. Denne bog forsøger at udbedre manglen ved eksplicit at drøfte spørgsmålet om, hvad kollektiv læring i det hele taget er, og hvorvidt den er mulig.

Forhåbentlig vil bogen bidrage til at fremme interessen for kollektiv læring inden for bl.a. filosofi, sociologi, lærings- og organisationsteori, ikke blot fordi fænomenet kollektiv læring udgør en central del af disse discipliners emneområde, men nok så meget fordi det selv kalder på en tværfaglig og nuanceret undersøgelse.

Bogens bidragsydere er: Søren Harnow Klausen · Oleg Koefoed · Anne-Marie E. Olsen · Michael Paulsen · Palle Rasmussen · Jörg Zeller.

I samme serie:

Læring og erkendelse

Traktat om de tre bedragere

Anonym Traktat om de tre bedragere

Moses, Muhammed, Jesus
Anonymt skrift præsenteret af Frederik Stjernfelt
Oversat fra fransk af Claus Bratt Østergaard

Farligt religionskritisk urskrift for første gang på dansk.

Traktat om de tre bedragere er det mest udbredte og berygtede blandt den tidlige oplysnings hemmelige undergrundsskrifter og et af de første eksempler på ateistisk religionskritik.

Rygterne om bogen svirrede allerede i 1200-tallet, og teksten florerede senere længe kun i det skjulte som afskrifter. At eje eller blive sat i forbindelse med skriftet var forbundet med en betydelig risiko. I 1719 tryktes bogen for første gang.

Bogens anonyme forfatter kritiserer enhver form for gudstro og leverer en sønderlemmende kritik af de tre monoteistiske religionsstiftere: Moses, Jesus og Muhammed. Teksten plæderer, at Moses profiterede på hebræernes store lettroenhed. Han fik dem til at tro, at Gud var deres fører. Han selv foregav at være Guds stedfortræder og indsatte magtpolitisk sin familie i ledelsen. Kritikere blev dræbt; Moses var en uindskrænket despot, hvis voldsudøvelse blev udstafferet som Guds vrede. Jesus byggede videre på Moses’ erfaringer og bildte folk ind, at han var søn af helligånden og en jomfru – denne idé havde han fra gamle myter, som man også finder om Djengis Khan og kinesiske guders jomfrufødsler. Muhammed brugte samme midler som Moses – han fremstillede sig selv som Guds budbringer. Han skjulte en hjælper i en brønd, der kunne råbe: ´Muhammed er Guds mest elskede´, så folk troede det var Gud, der talte. Muhammed bad dem bygge et alter af sten over brønden for at fejre åbenbaringen – og dræbte derved sin hjælper i brønden. Han havde mere held end de andre to, for han så sit rige blive virkelighed, endnu mens han levede.

At være sig selv nærværende

35 prominente forskere har bidraget til dette smukke festskrift, der udgives i anledning af direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret Niels Jørgen Cappelørns 65-årsdag.

Det 600 sider store værk handler hovedsageligt om Kierkegaard, men også om udgivelseshistorie, teologi, filosofi og kunst – områder, Cappelørn gennem et langt og virksomt liv har sat sine tydelige fingeraftryk på.
Maja Lisa Engelhardt har lavet bogens omslag, og Peter Brandes har bidraget med en kultegning af Cappelørn og 8 unikke træsnit af Kierkegaard.

Klogebogen

J. C. Jensen Klogebogen. Så behøver du kun at læse én bog...

Klogebogen har undertitlen indlysende sandheder om alting. Især om vilvejene, og det er rundt regnet det, man får i bogen af denne Hr. Jensen, der er næsten lige som andre almindelige danskere.

Han har i alle sine ikke så få leveår fulgt nysgerrigt, undrende, engageret med i, hvad der var og er på færde i hans verden, som også er din og min verden. Når noget var for træls, har han tænkt: »Hvad skete der lige her? Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«

Han har set og hørt, læst en hel del, lært og erfaret, tænkt så det knagede og lagt to og to sammen. Det lyder som et overkommeligt regnestykke, men det blev alligevel til en ret uoverskuelig mængde viden og næsten-viden at have til at skramle løst rundt inde i hovedet.

Så for ligesom at lime det fast til noget satte han det i løbet af nogle år lige så stille ned på noget papir i en vis orden, og nu står det så der, måske mest til hans egen gavn, men rimeligvis også til en interesseret læsers, for hovedparten er en masse usædvanligt kloge menneskers erfaringer og viden om verden og os selv sat ind i sammenhæng og formidlet videre.

Om ikke andet er der lagt i ovnen til en fremragende diskussion, der kan brede sig ud i alverdens hjørner og kroge, sådan som gode diskussioner har en tendens til. Den vil aldrig tørre ud på grund af stofmangel.