Etik uden moral

Ole Bjerg

Den syvende sans

Morten Monrad Pedersen

Læring og erkendelse

I bogen Læring og erkendelse tematiseres forholdet mellem læring og erkendelse med henblik på at undersøge, hvordan læringsbegrebet tematiseres inden for filosofien.

Forholdet mellem erkendelse og læring tematiseres i bogen, dels som en diskussion af forskelle, ligheder og mulige samspilsmuligheder mellem henholdsvis erkendelsesbegrebet og læringsbegrebet set i et henholdsvis filosofisk og et læringsteoretisk perspektiv, og dels som en tematisering af forskellige indholdssider i erkendelsesprocesser knyttet til læring.

Bogen henvender sig både til filosoffer, der er interesseret i læringsteori og til læringsteoretikere, der er interesseret i filosofisk begrebsligt arbejde i forhold til læringsteori. Bogen henvender sig til studerende og undervisere i læringsmiljøer der arbejder filosofisk teoretisk med erkendelse og læring. 

Bogens bidragsydere befinder sig i spændingsfeltet mellem læringsteori og filosofi.

I samme serie:
Filosofiske perspektiver på kollektiv læring 

Filosofiske perspektiver på kollektiv læring

Kollektiv læring har gennem de sidste fyrre år tildraget sig stadig større bevågenhed. Den stigende interesse kan have mange forskellige årsager. I filosofien har man generelt bevæget sig fra en individualistisk til en mere social tankegang, og inden for samfundsvidenskaben er det blevet almindeligt at anlægge et organisationsperspektiv på institutioner.

Samarbejde og gruppedynamik ses i mange sammenhænge som en måde, hvorpå man kan opnå forbedrede resultater med de samme eller færre resurser. Ændringer i den pædagogiske og uddannelsespolitiske dagsorden har ligeledes været med til at sætte kollektiv læring på dagsordenen, bl.a. i kraft af den øgede betydning af projektarbejde og et stærkere fokus på generelle arbejdsformer i forhold til specifikt fagligt indhold.

Ikke desto mindre har kun få filosoferet over kollektiv læring som sådan. Der er skrevet meget om de sociale rammer for læring, men oftest på en måde så det primært drejer sig om betingelser for individuel læring. Inden for ældre vestlig såvel som ikke-vestlig filosofi har man nok beskæftiget sig med, hvordan man i fællesskab kan og bør lære noget, men heller ikke her har man forholdt sig direkte til den kollektive lærings natur og betingelser. Denne bog forsøger at udbedre manglen ved eksplicit at drøfte spørgsmålet om, hvad kollektiv læring i det hele taget er, og hvorvidt den er mulig.

Forhåbentlig vil bogen bidrage til at fremme interessen for kollektiv læring inden for bl.a. filosofi, sociologi, lærings- og organisationsteori, ikke blot fordi fænomenet kollektiv læring udgør en central del af disse discipliners emneområde, men nok så meget fordi det selv kalder på en tværfaglig og nuanceret undersøgelse.

Bogens bidragsydere er: Søren Harnow Klausen · Oleg Koefoed · Anne-Marie E. Olsen · Michael Paulsen · Palle Rasmussen · Jörg Zeller.

I samme serie:

Læring og erkendelse

De tre bedragere

Anonym

Nietzsche "... fra 1888, som år et..."

Peter K. Westergaard Friedrich Nietzsches (1844-1900) sene og kontroversielle værk Der Antichrist. Fluch auf das Christenthum fra 1888 er blevet mødt med skepsis og reservation. Værkets kritik af kristendommen og dets påtrængende stil beskrives oftest som selvmodsigende og præget af Nietzsches forestående sammenbrud i 1889.
 
Med nærværende bogs rekonstruktion af Der Antichrists tilblivelseshistorie og med detailanalysen af værkets første hoveddel (§§ 1-23) søges det godtgjort, at værket udfolder en modsigelsesfri filosofisk dybdestruktur, en kalkuleret retorisk strategi og at værket tilføjer nye aspekter til Nietzsches forfatterskab. Hermed vristes Der Antichrist fri af den apokalyptiske stemning Nietzsches 1888-værker omgærdes med på grund af hans kollaps året efter.

Peter K. Westergaard, cand. theol., ph.d., er lektor ved Afdeling for Religionshistorie, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier,
Københavns Universitet.

D´Alemberts drøm

Denis Diderot

Fællesskabsfølelser

Platons skrifter

Platon

Biopolitikkens fødsel

Michel Foucault Biopolitikkens fødsel er en række forelæsninger, som Michel Foucault holdt ved Collège de France i 1979.
Bogen ligger i forlængelse af hans forelæsninger fra året før, Sikkerhed, territorium, befolkning, og giver en uddybning af begrebet biopolitik - et af de vigtigste og mest epokegørende begreber i Foucaults forfatterskab.

Biopolitik betegner en form for politisk styring, der på en uformel måde præger alle dele af livet. Foucault analyserer, hvordan der med opblomstringen af liberalismen i 1700-tallet bliver etableret en sådan form for gennemtrængende politisk styring eller guvernementalitet, der ikke arbejder med eksplicit håndhævelse af regler, men til gengæld bliver så meget desto mere effektiv ved at kategorisere visse forhold og fænomener som ´naturlige´.

Ud over at analysere de principper, der kendetegner biopolitikken, ser Foucault nærmere på en række mere nutidige former for liberalisme, hvor man genfinder denne form for uformel politisk styring - f.eks. hos nyliberalistiske tænkere som Friedrich von Hayek og Milton Friedman.

Oversat fra fransk efter Naissance de la biopolitique af Peer F. Bundgård.

Michel Foucault

Roddy Nilsson Med denne bog foreligger en første introduktion til Michel Foucault - muligvis efterkrigstidens mest indflydelsesrige samfundsteoretiker. Bogen giver et overblik over en række af de vigtigste begreber i Foucaults arbejde, bl.a.:
- diskurs
- magt
- guvernementalitet

Bogen er skrevet i en tilgængelig stil og med et skarpt blik for de komplekse detaljer i Foucaults arbejde. Den er oplagt læsning for studerende på alle uddannelser, hvor Foucaults teorier spiller en rolle. 

Oversat fra svensk af Ole Thornye. Roddy Nilsson er docent i historie og lektor i kriminologi ved Växjö Universitet, Sverige.

Hvordan vi tænker

John Dewey