Få tilsendt tilbud og nyheder om bøger fra GAD.dk
Pædagogik og livskvalitetI Pædagogik og livskvalitet viser forfatterne, hvordan man skaber de bedste muligheder for at opleve livskvalitet i den pædagogiske praksis. Disse ideer har forfatterne også tidligere beskæftiget sig med i bogen Anvendelse af nyere pædagogik.I denne bog har de udviklet en dynamisk sammenhængende forståelse af, hvordan der skabes et positivt samspil mellem nydelse, lykke, motivation, læring og udvikling - for både pædagoger, børn og unge. Pædagogik og livskvalitet inddrager også den såkaldte lykkeforskning, og hvad den kan fortælle os om vores oplevelse af lykke i hjemme- og institutionslivet. Livskvalitet diskuteres desuden i et samfundsmæssigt perspektiv, og der peges på, hvordan muligheden for nydelse og lykke mindskes i takt med det stigende papirarbejde og bureaukrati. Sigrid Brogaard Clausen er seniorlektor i Early Childhood Studies på Roehampton Universit i London, hvor hun underviser i Early Childhood og forsker i Well-being, børns kultur og kommunikation. Peter Clausen er cand.psych. fra Aarhus Universitet og tidligere lektor i pædagogik og psykologi ved VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. Fra 2008 foredragsholder. |
|
|
kr. 265,95
![]() |
De bedste (bedste)forældreSigrid Riise og Helen Lyng Hansen om de skønneste bedsteforældre og hvorfor det nogle gange er svært at være tre generationer alligevel. »Her er en liste over, hvordan I skal passe Gustav: Kl. 9 skal han have mælk, kl. 9.10 skal han bøvse, kl. 9.20 skal han have mere mælk, og hvis han græder, skal I skynde jer at nulre ham på brystet - lige over blekanten - for det kan han så godt lide og føler sig tryg ved. Og kl. 9.21 skal I.« Mange bedsteforældre kender situationen, og helt ærligt, skal det nu være en videnskab at passe et barn? Omvendt har mange forældre oplevet, at bedsteforældrene har passet børnebørn og brudt alle de regler, som forældrene har opstillet og selv kæmper for at overholde. |
|
|
kr. 198,95
![]() |
Spilleregler i klassenMads Hermansen Mads Hermansen beskriver, hvad der virker i undervisningen, hvad læringsledelse er, og hvordan man i praksis styrer og samtidig kan være lydhør. Derudover diskuterer han, hvad der skal til for at være professionel læringsleder. |
|
|
kr. 184,95
![]() |
Anerkendende arbejde i skolerI Anerkendende arbejde i skoler beskriver Peter Lang og Elspeth McAdam på medrivende og personlig vis, inspirerende og virkningsfulde måder at skabe anerkendelse i praksis, baseret på deres erfaringer med skoler, organisationer og institutioner igennem de sidste 25 år. |
|
|
kr. 225,95
![]() |
Samfund, Skole og HistorieundervisningVagn Oluf NielsenDenne bog henvender sig først og fremmest til lærerstuderende, undervisere og forskere inden for uddannelsessektoren, men også til uddannelsesplanlæggere, skolepolitikere og andre, der interesserer sig for, hvordan historieundervisningen i folkeskolen har udviklet sig gennem tiden, set i lyset af samfundsudviklingen og den deraf følgende udvikling i den danske folkeskole. |
|
|
kr. 346,95
![]() |
Bogen om Tvillinger 0-10 årJoan Tønder Grønning Bogen om Tvillinger 0-10 år af Joan Tønder Grønning gennemgår alle forhold, der er anderledes med tvillinger end med enkeltfødte børn – både før, under og efter fødslen.Bogen giver svar på de fleste spørgsmål, som kommende, nybagte og mere erfarne tvillingeforældre stiller sig selv og hinanden om graviditet, fødsel, amning, udstyr og økonomi samt tvillingers sproglige, fysiske og psykologiske udvikling og indbyrdes forhold. Denne 3. udgave sætter ekstra fokus på tvillingers identitetsudvikling, og i samarbejde med tvillingepsykolog Lene Dam Pedersen giver forfatteren specifikke råd målrettet hhv. enæggede, tveæggede af samme køn og tveæggede af hvert sit køn. Der er desuden særlige afsnit målrettet pædagoger og lærere om, hvordan de bedst støtter tvillinger alt efter, om de er enæggede, tveæggede af hvert sit køn og tveæggede af samme køn. Bogen behandler også de mange myter, der stadig florerer omkring tvillinger, ligesom den indeholder et kapitel om tvillingers sprog og et kapitel om hospitalernes tvillingetilbud samt en omfattende ordliste, der gør det nemt at ´oversætte´ de faglige udtryk i ens vandre- og fødselsjournal. Bogen er en håndbog, skrevet i et uhøjtideligt sprog og krydret med både forfatterens og andre tvillingeforældres erfaringer. Den kan læses fra ende til anden, men kan også bruges som opslagsbog via en omfattende indholdsfortegnelse og stikordsliste. Forfatter Joan Tønder Grønning er journalist og tvillingemor, og bogens faglige indhold er godkendt af førende danske eksperter. Forfatteren udgav i 2010 desuden Uge-for-uge-kalender – til dig, der venter tvillinger og udgiver i 2011 Bogen om Allergi. |
|
|
kr. 265,95
![]() |
Læselyst og læringDet har aldrig været vigtigere end nu at være opmærksomme på børns læselyst, for når de har lært at læse, holder de op med at læse - i hvert fald bøger. Men det forunderlige er, at de fleste børn faktisk har masser af læselyst - bare det kan foregå i andre medier end bogen.Denne bog sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring. Kan vi finde en balance mellem barnets verden og interesser og samtidig medtænke og sikre de dannelsesidealer, skolen bygger på? Hvis det lykkes, vil børnene både udvikle deres læseevner, opleve læseglæde og blive klogere på sig selv og verden. Forfatterne giver en række bud på, hvordan vi som lærere, sammen med vores elever, kan arbejde hen imod målet at skabe, fremme og bevare læselysten. Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser. Herefter sættes formidlingens rolle i spil. De sidste artikler koncentrerer sig om litteraturen som kilde til læselyst. |
|
|
kr. 233,95
![]() |
Relationer i teori og praksis - 3. udgave»Ethvert barn er født og udviklet i en relation, før det selv træder i relation til sine omgivelser«.Sådan indleder cand.pæd.psych., Flemming Andersen, sin artikel i den nye antologi Relationer i teori og praksis. En grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling er relationer til andre. Alligevel har vi ofte svært ved at få øje på den relationelle kontekst, vi er så afhængige af, og vi kommer let til at overse den relationelle dimension i tilværelsen. Den forbliver implicit frem for eksplicit, som noget vi let kommer til at tage for givet. Relationer har stor betydning for børns udvikling og er derfor et centralt anliggende for pædagogikken. Antologien fokuserer på relationen som kategori og tema og ser på relationers betydning for og rolle i pædagogisk praksis, hvor grundtemaet beskues udfra en række forskellige vinkler, emner og praksisfelter. Der er primært tale om praksis på daginstitutionsområdet, men der er også forfattere, der sætter fokus på skolen og på andre udvalgte områder. Bogen henvender sig til primært til studerende på pædagog- og lærerseminarier og til studerende i efteruddannelsesforløb på CVU´erne. Bogens forfattere: Flemming Andersen, Lone Gregersen, Benny Lihme, Lene Lind, Mette Mørck, Kim Rasmussen, Erik Sigsgaard, Anne-Lise Løvlie Schibbye og Tom Ritchie. |
|
|
kr. 265,95
![]() |
Gruppe og samspilGruppe og samspil er en indføringsbog i gruppepsykologi og foreligger her i en 3. revideret udgave.Et centralt mål for studiet af gruppepsykologi er at give den studerende den grundlæggende viden, der skal til for at opnå kompetence i at lede og arbejde i grupper. Bogens kapitler og mange praktiske opgaver er udvalgt på baggrund af emner, som erfaringsmæssigt har stor relevans for læreruddannelsen og lærerfaget. Stoffet er tilrettelagt, så den studerende kan tilegne sig store dele af det i samarbejde med sine medstuderende. Desuden indeholder bogen kapitler om kommunikation og ledelse. Der lægges i disse år stadig større vægt på lærerens rolle som klasseleder, og bogen er derfor i denne udgave udvidet med beskrivelser af denne opgave og af, hvordan forskellige grupper kan udvikle sig, samt hvordan dette kræver forskellige former for ledelse. Gruppe og samspil henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen samt til de sociale og sundhedsfaglige uddannelser. Peik Gjøsund, cand.pæd. og Roar Huseby, cand.polit. er lektorer i pædagogik og psykologi ved Høgskolen i Telemark. |
|
|
kr. 249,95
![]() |
Børns fortællingerVicki Sieling Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis.Børns fortællinger beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ´Den Integrerende Baggrund´, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af erfaringerne fra Reggio Emilia i Italien og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppes fælles fortællinger, lege og aktiviteter. Bogen handler om ´det lige møde´, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet opdager med den voksnes hjælp, hvem det selv er, og hvad dets kompetencer er. Dette dokumenteres i form af plancher, i ´barnets bog´, læringshistorier om barnet m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. Børns fortællinger henvender sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at påbegynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund. Den henvender sig desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Vicki June Sieling, cand.psych.aut., er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Hun har de sidste 10 år arbejdet i offentlige organisationer, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder primært med socialt arbejde med børn, unge og deres familier, men også i en række daginstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune. |
|
|
kr. 225,95
![]() |
Fornyelsens kunstLene Tanggaard Denne bog er en guide til udvikling af kreativitet hos børn, unge og voksne. Når mennesker lærer, er det sjældent nok blot at lære det, de andre kan. De fleste lærer mere end det tilsigtede og begynder at forandre den praksis, de lærer i – de udviser kreativitet.Forfatteren viser gennem interview med lærere og pædagoger, at improvisation og fornyelse er nødvendig for at forblive professionel og for at sikre gode læringsmiljøer. Bogen præsenterer en ny teori med afsæt i helt nye resultater fra dansk skolesammenhæng. Forfatteren er professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring på Aalborg Universitet. |
|
|
kr. 225,95
![]() |
Lektier og forældrestøtteAdam Valeur Hansen |
|
|
kr. 103,95
![]() |
Bestillingsafgivelse på GAD.dk er uden forbindtlighed.
